Hvordan virker det?

RentAtrend er en ny online bruger-til-bruger platform med henblik på udlejning af designer tøj og accessories. Et nyt delingskoncept, der forbinder folk, der vil udleje deres designer tøj og tjene nogle ekstra penge, og for dem, der vil se fashionable ud for færre.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvem kan tilmelde sig?

Dig. Ja, dig. Vi mener, alle. Så længe, at du har en positiv attitude og har noget designer tøj, som du gerne vil udleje eller hvis du selv kigger efter noget at leje. Uanset alder og bopæl, så er alle velkomne.

Koster det noget?

Nada! Det koster ingenting at registrere sig og oprette annoncer. Men for, at vi kan tilbyde sikre og trygge rammer i form af depositum og konfliktløsning, samt få fællesskabet til at vokse, kræver dette, at vi tager 11,8% af hver transaktion (5% hos lejeren, og 6,8% hos udlejeren)

Hvad hvis der ikke er noget tøj i mit nærområde?

Start trenden! Vi gør alt, hvad vi kan for at udvide så hurtigt som muligt. Hjælp os med at være den første i din omegn og du vil hurtigt se andre støde til. Tjek eventuelt om en naboby har noget, som du står og mangler.

Hvordan foregår udlejningen/betalingen?

Al interaktion foregår mellem lejer og udlejer. Det er op til jer to at beslutte og organisere den bedst mulige handel. Om I vil mødes og handle eller sende med posten, er helt op til jer. Det samme gælder tilbagelevering af tøjet. Det skal dog understreges, at hvis I vælger ikke at gennemføre betalingen gennem vores side, har vi intet med udlejningen at gøre. Så mister i vores fordele i form af depositum og konfliktløsning.

Skal jeg vaske tøjet inden tilbagelevering?

Som udgangspunkt, nej. Udlejer står selv for tøjvask. Dette er valgt for at sikre, at udlejer selv kan vaske tøj på den ønskede måde. I er dog altid velkomne til at aftale andet indbyrdes.

Hvor meget skal jeg opkræve pr. udlejning?

Det er helt op til udlejer at sætte prisen. Vi vil dog opfodre folk til at være realistiske! Tag forbehold for hvilken sæson tøjet/accessories er fra, hvilken stand, popularitet m.v. Husk at jo lavere en pris du sætter, jo større efterspørgsel vil der være. Vælg et prisniveau du finder passende og selv ville betale - og ret det eventuelt løbende.

Hvad hvis mit tøj/accessories bliver ødelaget eller stjålet?

AV! På nuværende tidspunkt er aftalen, at det virker som en typisk udlejning. Hvis du ødelægger det, betaler du for det. Men du har også muligheden for at sætte et sikkerhedsdepositum, når du opretter din annonce. Hvis du er ude af stand til at få dit tøj tilbage (eller pengene til at ordne det), vil vi gerne hjælpe dig. Vi kan på nuværende tidspunkt hjælpe dig med at opsøge lejer/udlejer og indkræve tøj/penge. Hvis de ikke kan betale, bliver de sendt direkte til inkasso. Vi arbejder på nuværende tidspunkt med at få en større forsikringsaftale på plads. Husk at din indboforsikring dækker i forhold til visse skader. Du kan læse mere om dette under vores vilkår og betingelser.

Kan jeg annullere min bestilling?

Du kan annullere aftalen senest 24 timer inden aftaletidspunktet. Hvis du ikke annullerer senest 24 timer før aftaletidspunktet, vil du blive opkrævet for udlejningen. Denne aftale er lavet for at beskytte udlejerne.

Levering med post

Både lejer og udlejer skal være opmærksom på, at der kan opstå forsinkelser ved brug af post Danmark. Vi anbefaler, at pakken skal afsendes minimum 2 dage før, hvis itemet skal bruges til et specielt event. Hvilket vil sige hvis itemet skal bruges lørdag, skal man have betalt og udlejet det fra torsdag. Hvis ikke lejer har foretaget sig disse forbehold, kan udlejer ikke holdes ansvarlig for, at itemet ikke kommer frem til tiden. Det samme gælder returnering. Hvis der opstår konflikter i forbindelse med Post Danmark, er det essentielt at udlejer kan fremvisse en postkvittering med dato og tid.

Hvis dit spørgsmål ikke er besvaret eller hvis du har andet på hjerte, så send os endelig en mail til info@myrentatrend.dk